< Abu Dawuds hadither

Haditherne er samlinger af Muhammeds ord og handlinger samt hans tidlige tilhængeres. Abu Dawud-samlingen er en af de seks autoriserede hadith-samlinger inden for sunni-islam. (Nogle få muslimer anerkender en syvende, Muwatta Malik, men de fleste anerkender kun de seks.) Haditherne udgør sammen med Koranen grundlaget for den muslimske sharia-lov. Her er nogle interessante ting, som Abu Dawud-haditherne siger.

Enhver nyhed er en nyskabelse, og enhver nyskabelse er en vildfarelse. Abu Dawud, bind 3, nr. 4590, s. 1294

Der er ingen nyskabelse, efter at sunnaen er fastlagt. Abu Dawud, bind 3, nr. 4595, s. 1296

I fremtiden skal man tage sig i agt for folk, der kun holder sig til Koranen og afviser Sunnaen. Abu Dawud, bind 3, nr. 4587-4589, s. 1293-1294

Ligesom det er nødvendigt at adlyde Koranen, er det ligeledes nødvendigt at følge indholdet af haditherne og Sunnaen. Abu Dawud, bind 2, oversætterens fodnote 887, s. 405

Hvad gør en sunnimuslim til en sunnimuslim?

De første tre kaliffer var Abu Bakr, Umar og Uthman. Uthman standardiserede Koranen ved at beordre alle de tidligere eksemplarer brændt, og Uthman blev beskyldt for at have sat slægtninge og yndlinge ved magten. Da nogle muslimer dræbte Uthman, fordi de mente, han var uegnet som kalif, overtog Ali denne rolle. Derefter fulgte fire afgørende borgerkrige:

’Ali mod A’ishas hær i Slaget ved Kamelen

’Ali mod kharijitterne (Khwaraj)

Ali mod Mu’awiyah om kalifatet i slaget ved Siffin

Mu’awiyah og senere kaliffer mod kharijitterne

Herefter ønskede Mu’awiyah, at kalifatet skulle være arveligt, og hans korrupte søn Yazid blev den næste kalif. Men hvis kalifatet virkelig skulle være arveligt … så lod Yazid 'Alis søn og Muhammeds barnebarn Husain dræbe.

Kharijitterne, der primært holdt til i Irak, myrdede 'Ali og forsøgte at myrde Mu’awiyah. De udgjorde ikke en særlig sammentømret gruppe, men lignede snarere anarkistiske terrorister og guerillakrigere. Det tog lang tid at få bugt med dem, og det lykkedes først ved at henrette dem, der støttede kharijitterne og undlod at underrette myndighederne om dem.

Den fraktion, der var loyal over for 'Ali og hans efterkommere, blev kaldt »tilhængere«, hvorfra ordet »shiit« stammer. De fandtes primært i Irak, Persien og dele af Egypten, selvom de omkring 400 år senere udgjorde den dominerende muslimske gruppe. Alle shiitter (undtagen de ziyaditiske shiitter) mener, at de andre muslimer tog fejl, da de nægtede ’Ali, Muhammeds svigersøn, kalifatet. Under den øverste autoritet af deres efterfølgere efter Husain udviklede de mange traditioner, der i nogen grad ligner den katolske kirkes.

Sunni-muslimerne mener, at Abu Bakr, Umar, Uthman, (som regel) Ali og (som regel) Mu’awiyah var de retmæssige kaliffer, selvom de generelt er enige om, at Yazid var en dårlig kalif. De fandtes primært i Syrien og dele af Egypten. Nogle af de sunni-muslimske kaliffer blev meget korrupte; én druknede endda i en pool af vin. Oprør medførte skift i kalifatets dynastier, og mange gange var kaliffen, den øverste sunni-leder, i miskredit. Lidt over 200 år efter Muhammeds død nedskrev sunni-lærde seks samlinger af autoritative hadither, dvs. overleveringer om, hvad Muhammed sagde og gjorde. Disse har ikke samme autoritet som Koranen, og sunnier indrømmer åbent, at der kan være nogle fejl, der har sneget sig ind. Men disse udgør grundlaget for den muslimske lov, kaldet sharia. De kan sammenlignes med den ortodokse kristendom, som har et omfattende traditionsmateriale, der har stor autoritet for dens tilhængere. Også shiitterne accepterer meget af det, der står i haditherne, selvom de naturligvis ikke vil acceptere nogle få hadither, der synes at have en anti-shiitisk tendens.

Hvad er den væsentligste forskel?

Så hvad er forskellen mellem en sunnit og en shiit eller en ghulat-muslim? Der er tre svar

1) Umiddelbart set har de forskellige trosretninger og skikke: ærbødighed over for ’Ali, udøvelse af »midlertidigt ægteskab« (mu’tah), besøg ved muslimske helgeners grave, selvpiskning og fejringen af Ashura er nogle af de shiitiske skikke, som sunnier ikke praktiserer. Nogle få sunnier betragter slet ikke shiitter som rigtige muslimer, selvom de fleste gør det, og de har lov til at rejse til Mekka, selvom de tidligere har været nødt til at betale en ekstra afgift.

2) Bag disse spørgsmål ligger imidlertid det egentlige spørgsmål om autoritet. Er den religiøse lovgivning uden for Koranen – herunder hvem der lever og dør – baseret på, hvad de shiitiske imamer siger, med deres traditioner, eller er den baseret på de sunnitiske traditioner, der udgør sharia-loven? Alternativt: Stammer autoriteten uden for Koranen fra skrifter af en eller anden anden, der måske selv har forfattet en bog?

3) Årsagen til splittelsen mellem sunnier og shiitter var baseret på

hvornår en kalif skulle afsættes og dræbes,

hvordan man afgør, hvilken rivaliserende kalif man burde have fulgt. Men gennem århundrederne blev kalifatet så korrupt og svagt, at tyrkerne til sidst afskaffede det. Så den væsentligste forskel mellem sunnier og andre muslimer i dag er

a) at sunnierne anerkender haditherne som den højeste autoritet i islam efter Koranen,

b) at sunnier ikke anerkender senere skrifter, profeter, mahdier eller andre »efterfølgere« til Muhammed.

Abu Dawuds plads

Af de seks hadith-samlinger var den tredje vigtigste udarbejdet af Abu Dawud/Da’ud/Daw’ud/Dawood al Sidjistani (bind 1, s. v). Han levede fra 817-888/889 e.Kr. (eller døde i 275 A.H.). Han færdiggjorde sin samling i 864/865 e.Kr. (241 A.H.). Abu Dawud samlede 4.800 hadither ud af de angiveligt 500.000. Han havde som princip, at »overleverere betragtes som troværdige, så længe der ikke foreligger formelt bevis, der kan miskreditere dem.« Resten af denne artikel vil fremhæve nogle af de interessante aspekter ved denne samling.

Abu Dawud stammede fra Sijistan i Persien. Han lærte, at ’Ali var en god kalif (Abu Dawud, bind 3, nr. 4614, s. 1300). Abu Dawuds far var til stede ved Siffin på ’Alis side. (bind 1, s. iii)

Forskere er uenige om, hvorvidt han var hanbalit eller shafi’it. (bind 1, s. iv). Da han færdiggjorde sin samling i 241 A.H., overrakte han den til Ahmad Hanbal (bind 1, s. iv, v). Han levede i yderligere 24 år derefter og døde i 265 A.H. 4.800. Der findes syv bevarede eksemplarer, hvoraf fire er velkendte (bind 1, s. vii)

Billeder i hjemmet

Engle træder ikke ind i et hus, hvor der er et billede, en hund eller en person, der er seksuelt uren. (Seksuelt uren betyder her ikke umoralsk; det er snarere en person, der endnu ikke har badet efter samleje.) Abu Dawud, bind 1, bog 1, nr. 227, s. 55-56

Muhammed begav sig til Fatimas hus, men vendte om, da han så et mønstret forhæng. Abu Dawud, bind 3, bog 21, nr. 3746, s. 1060

Det er i orden, at børn leger med dukker; de falder ikke ind under kategorien af forbudte billeder af levende objekter. Abu Dawud, bind 3, nr. 4913–1914, fodnote 4288, s. 1373.

Over for ikke-muslimer

»… I skal vide, at Paradiset ligger i skyggen af sværd.« Abu Dawud, bind 2, nr. 2625, s. 727

Mohammed ledede et overraskelsesangreb på Banu al-Mustaliq-stammen, mens de var uopmærksomme, og deres kvæg drak vand.” Abu Dawud, bind 2, nr. 227, s. 727-728

Det er i orden at gøre nar af dem, der talte imod Muhammed. Abu Dawud, bind 3, nr. 4997, s. 1394–1395

En muslim red foran og advarede en landsby om, at de ville blive beskyttet, hvis de blev muslimer. Det gjorde de. De andre muslimer klagede over, at den første muslim havde frataget dem byttet. Abu Dawud, bind 3, nr. 5062, s. 1409-1410.

Der var bevidste forskelle mellem de love, Gud gav jøderne og de kristne, og det, Gud gav muslimerne. Abu Dawud, bind 2, nr. 2336, s. 643; bind 2, nr. 2346 og fodnote 1678, s. 646

»Kæmp mod folket, indtil de siger, at der ikke er anden gud end Allah«, ophævede en tidligere overlevering. Abu Dawud, bind 2, nr. 3188, s. 908

Enhver, der dræber en vantro, er garanteret Paradiset. Abu Dawud, bind 2, nr. 2489, s. 690. Se også Abu Dawud, bind 2, fodnote 1843, s. 691

At kæmpe mod jøder og kristne giver større belønning end at kæmpe mod andre. Abu Dawud, bind 2, nr. 2482, fodnote 1831, s. 688

Muhammed udviste alle jøder, der boede i Medina. Abu Dawud, bind 2, nr. 2999, s. 802. Han befalede, at polyteisterne skulle udvises. Abu Dawud, bind 2, nr. 3023, 3024, 3026, s. 860

Tving jøder og kristne til at gå på den smaleste del af vejen. Abu Dawud, bind 3, nr. 5186, s. 1436

Mohammed ofrede en kamel for at ophidse de vantro. Abu Dawud, bind 2, fodnote 1046, s. 459

Muslimer brød en traktat med kristne, fordi de angiveligt praktiserede åger. Abu Dawud, bind 2, nr. 3055, s. 865

Man må kun dræbe en muslim af tre grunde, hvoraf den ene er frafald. Abu Dawud, bind 3, nr. 4487, s. 1260

Man må ikke dræbe en muslim for at have dræbt en vantro. Hvis nogen får beskyttelse af en muslim, har vedkommende alle muslimers beskyttelse. Abu Dawud, bind 3, nr. 4515, s. 1270-1271

Jøder og graven

En jøde, der forbød de andre jøder at skære sig selv der, hvor urinen faldt, blev straffet i graven. Abu Dawud, bind 1, bog 1, nr. 22, s. 6

Blodpenge for en dhimmi var tidligere halvdelen af det, der gjaldt for en muslim. Kalif 'Umar forhøjede imidlertid blodpenge for muslimer med 50 %, men lod beløbet for dhimmier være uændret. Abu Dawud, bind 3, nr. 4527, s. 1274


Grave

Man må ikke gå på en muslims grav med sko på. Abu Dawud, bind 2, nr. 3224-3225, fodnoter 2696-2697, s. 917-918

I Banu al-Najjar overtog muslimerne området og gravede de vantros grave op i jagten på skatter. Abu Dawud, bind 1, bog 2, nr. 454, s. 118

Et påstået mirakel, hvor Muhammed angiveligt fortalte, hvilken grav der skulle graves op for at finde skatten. Desuden er det tilladt for muslimer at grave gravene op for ikke-muslimer, hvis de kan drage fordel heraf. Abu Dawud, bind 2, nr. 3082 og fodnote 2556, s. 878

Allah har forbudt jorden at fortære sine profeters lig. Abu Dawud, bind 1, bog 2, nr. 1042, s. 269, og bind 1, nr. 1526, s. 397

Profeternes lig lever i deres grave, og de kan høre. Abu Dawud, bind 1, fodnote 514, s. 269

Videnskab og overtro

Påfør øjendråber eller brug småsten et ulige antal gange. Abu Dawud, bind 1, bog 1, nr. 35, s. 8

Hygiejne: Da folk spurgte om at drikke fra en brønd, hvor der lå menstruationsklæder, døde hunde og stinkende ting, sagde Muhammed, at vandet er rent og ikke besmittes af noget. Abu Dawud, bind 1, kap. 35, nr. 66-67, s. 16-17

Mugharrihum-stammen har en vis jinn-afstamning. Abu Dawud, bind 3, nr. 5088, fodnote 4436, s. 1415-1416

Mohammed viste frygt, når han så regn eller vind. Abu Dawud, bind 3, nr. 5079-5080, s. 1414

Den ene vinge på en flue bærer en sygdom, og den anden bærer helbredelsen. Abu Dawud, bind 3, bog 21, nr. 3835, s. 1080

Koppeterapi er den bedste medicin. Abu Dawud, bind 3, nr. 3848, 2850, 2851, s. 1084

Mohammed sagde, at hvis nogen får udført koppeterapi den 17., 19. eller 21. i måneden, vil det være et middel mod enhver sygdom. Abu Dawud, bind 3, nr. 3852, s. 1084

Mohammed rådede folk med smerter i benene til at male sig selv med henna. Abu Dawud, bind 3, nr. 3849, s. 1084

Efter at have spist skal man enten slikke sin hånd eller give den til en anden, så vedkommende kan slikke den. Abu Dawud, bind 3, bog 21, nr. 3838, s. 1081

Gentagelse

En mand, der siger bestemte ting, vil ikke blive ramt af pludselig ulykke den dag eller nat. Abu Dawud, bind 3, nr. 5069, s. 1411

En forgæves gentagelse af bønnen er ikke gyldig, medmindre man reciterer Fatiha al-Kitab [Sura 1]. Abu Dawud, bind 1, bog 2, nr. 818-821 og fodnoter 371-373, s. 208-209; bind 1, bog 2, nr. 822, s. 210

Fatima klagede til Muhammed over, at hun måtte bruge kværnstenen, og bad om en slave (krigsfange). Muhammed gav hende ikke en, men han sagde, at han gav hende noget bedre. Han bad hende sige »Ære være Allah« 33 gange, »Pris være Allah« 34 gange og »Allah er den største« 34 gange. Abu Dawud, bind 3, nr. 5044-5045, s. 1405

Soning og belønning

»Hvis nogen tager et bad på en fredag, tager sit bedste tøj på, påfører sig en smule parfume, hvis han har noget, derefter går til fællesskabsbønnen (i moskeen) og passer på ikke at træde over folk, derefter beder det, som Allah har foreskrevet for ham, og derefter forbliver tavs fra det øjeblik, hvor imamen kommer ud, indtil han er færdig med sin bøn, vil det sone hans synder fra den forrige uge.« Abu Dawud, bind 1, bog 1, nr. 343, s. 91.

Mænd fortæller deres hustruer, hvornår de skal tage et bad: »Hvis nogen får (sin hustru) til at vaske sig, og han selv vasker sig om fredagen, går tidligt af sted (til fredagsbønnen), overværer prædikenen fra begyndelsen, går til fods og ikke rider, sætter sig tæt på imamen , lytter opmærksomt og ikke giver sig af med tom snak, vil han for hvert skridt, han tager, modtage belønningen for et års faste og natbøn.« Abu Dawud, bind 1, bog 1, nr. 345, s. 91. Belønningen tilfalder manden: der nævnes ikke udtrykkeligt nogen belønning for hustruen.

Muhammed bad om at få sine synder fjernet og vasket væk med vand, sne og hagl. Abu Dawud, bind 1, bog 2, nr. 780, s. 200.

Muhammed bad om tilgivelse. Abu Dawud, bind 1, bog 2, nr. 849, s. 217; bind 1, bog 2, nr. 876–878, s. 224–225. Se også Abu Dawud, bind 2, nr. 2382, s. 655

Muhammed fik tilgivelse for sine tidligere og fremtidige synder. Abu Dawud, bind 3, nr. 4945, s. 1380

Der er en time om fredagen, hvor Allah vil opfylde alt, hvad der bliver bedt om. Abu Dawud, bind 1, bog 2, nr. 1043-1044, s. 270

Hvis man udfører rituel renselse, beder og holder sig tavs på fredag, tilgives alle synder i en uge. Abu Dawud, bind 1, bog 2, nr. 1045, s. 270

»Bøde på 1 dinar eller en halv dinar for at have udeblivet fra fredagsbønnen.« Abu Dawud, bind 1, bog 2, nr. 1048-1049, s. 271-272

Hvis det, en person siger, stemmer overens med det, englene siger, bliver alle tidligere synder tilgivet. Abu Dawud, bind 1, bog 2, nr. 847, s. 217

»Umm Salamah sagde, at hun hørte Allahs Apostel (fred være med ham) sige: Hvis nogen ifører sig ihram til hajj eller ’umrah fra Al-Aqsa-moskeen til Den Hellige Moske, vil hans tidligere og senere synder blive tilgivet, eller han vil blive garanteret Paradiset. Fortælleren ’Abd Allah var i tvivl om, hvilke af disse ord han sagde...« Abu Dawud, bind 2, nr. 1737, s. 457

Der er ti ting, der kan få Allah til at tilgive dig dine synder. Abu Dawud, bind 1, bog 2, nr. 1292, 1295, s. 340-341

Hvis man beder om natten eller faster under Ramadan, vil alle synder blive tilgivet ham. Abu Dawud, bind 1, bog 2, nr. 1366, 1367, s. 358-359

Sig noget 33 gange og gentag det derefter tre gange, så vil alle synder blive tilgivet. Abu Dawud, bind 1, bog 2, nr. 1499, s. 392-393.

En muslim, der ikke er hyklerisk, soner sine synder ved at blive syg. Abu Dawud, bind 2, nr. 3083, 3086, 3087, s. 879-881

Hvis 40 eller flere gode muslimske mænd beder ved en muslims begravelse, vil han blive tilgivet. Abu Dawud, bind 2, nr. 3164, fodnote 2638, s. 900

At drikke vin

Det er forbudt at drikke vin. Abu Dawud, bind 3, nr. 3661-3672, s. 1041-1043

Hvis man dør i beruset tilstand, vil man ikke drikke i det næste liv. Abu Dawud, bind 3, nr. 3671, s. 1043

Hvis noget er rusgivende, er selv en lille mængde forbudt. Abu Dawud, bind 3, nr. 3673, s. 1043-1044; bind 3, nr. 3679, s. 1045

Hvis en muslim ikke vil give afkald på vin, skal man kæmpe mod ham. Abu Dawud, bind 3, nr. 3675, s. 1044

Det er forbudt at købe eller sælge vin. Abu Dawud, bind 3, nr. 3666, s. 1042

Mohammed forbød salg eller brug af vin, dødt kød og svin. Abu Dawud, bind 2, nr. 3478–3484, s. 991–992

Løgn

»Hunaid bin 'Abd al-Rahman citerede sin mor for at have sagt: »Profeten (fred være med ham) sagde: Den, der forfalskede for at rette op på tingene mellem to personer, løj ikke. I den version, der stammer fra Ahmad bin Muhammad og Musadda, står der: »Løgneren er ikke den, der udjævner uoverensstemmelser mellem mennesker ved at sige det gode og fremme det gode.« Abu Dawud, bind 3, nr. 4902, s. 1370–1371

»Umm Kulthum, datter af 'Uqbah, sagde: Jeg hørte ikke Allahs Apostel (fred være med ham) give tilladelse til, at folk sagde noget falsk, undtagen i tre tilfælde. Allahs Apostel (fred være med ham) plejede at sige: »Jeg betragter ikke som en løgner en mand, der udglatter uoverensstemmelser mellem mennesker ved at sige et ord, hvorved han udelukkende har til hensigt at udglatte uoverensstemmelser, eller en mand, der siger noget i krig, eller en mand, der siger noget til sin kone, og konen siger noget til sin mand.« Abu Dawud, bind 3, nr. 4903, s. 1371.

Hvis nogen bevidst tilskriver Muhammed en løgn, er deres opholdssted Helvede. Abu Dawud, bind 3, kap. 1372, bog 19, nr. 3643, s. 1036.

Mod slutningen kunne Muhammed skrive

Muhammed blev kaldt uuddannet. Abu Dawud, bind 1, bog 2, nr. 976, 977, s. 250. Alligevel…

skrev Muhammed senere et testamente for en muslim ved navn al-Harith al-Tamami. Abu Dawud, bind 3, nr. 5062, s. 1410, eller det samme eller et andet dokument for Bilah bin Harith al-Muzani. Abu Dawud, bind 2, nr. 3056, s. 870

Abu Dawud, bind 2, nr. 2993, s. 849, nævner et dokument skrevet af Muhammed, ligesom Abu Dawud, bind 2, nr. 3021, s. 859-861

’Uthman og Koranen

»Yazid al-Farisi sagde: Jeg hørte Ibn 'Abbas sige: Jeg spurgte 'Uthman bin 'Affan: Hvad fik dig til at placere (suraen) al-Bara’ah, som hører til mi’in (suraer) (der indeholder hundrede vers), og (suraen) al-Anfal, som hører til mathani-suraerne i kategorien al-Sab’u al-tiwal (de første lange suraer eller kapitler i Koranen), og hvorfor skrev du ikke ’I Allahs navn, den Barmhjertige, den Nådige’ imellem dem? ’Uthman svarede: Da versene i Koranen blev åbenbaret for Profeten (fred være med ham), kaldte han på en person for at få ham til at skrive dem ned for sig og sagde til ham: »Sæt dette vers ind i den sura, hvor det og det er blevet nævnt«; og når et eller to vers blev åbenbaret, plejede han at sige det samme. … Derfor placerede jeg dem i kategorien al-sab’u al-tiwal (de syv lange suraer), og jeg skrev ikke »I Allahs navn, den Barmhjertige, den Nådige« mellem dem.” Abu Dawud, bind 1, bog 2, kap. 276, nr. 785, s. 201–202

Variationer i Koranen

Sura1:46 Abu Dawud, bind 3, fodnote 3383, s. 1116

Sura 18:76 Abu Dawud, bind 3, fodnote 3384, s. 1116

Sura 18:86 Abu Dawud, bind 3, fodnote 3385, s. 1116

Sura 24:35 Abu Dawud, bind 3, fodnote 3387, s. 1116

Sura 34:23 på grund af vokaler og en konsonant. Abu Dawud, bind 3, fodnote 3392, s. 1117

Sura 39:59. Her citeres der med et feminint pronomen for sjæl, mens de velkendte læsninger har et maskulint pronomen. Abu Dawud, bind 3, nr. 3979, fodnote 3393, s. 1117

Sura 65:1 ifølge Ibn 'Abbas; Abu Dawud, bind 2, nr. 2192, fodnote 1520, s. 591-592

Sura 89:86 Abu Dawud, bind 3, fodnote 3399, s. 1118

Sura 89:25-26 Abu Dawud, bind 3, fodnote 3408, s. 1119

Sura12:23 på grund af vokaler. Haita (befolkningen i Kufa og Basra) eller Hita (befolkningen i Medina og Syrien). Abu Dawud, bind 3, fodnote 3411, s. 1120

Sura 18:86 på grund af vokaler. Hamiya med et langt 'a’ for varmt vand, eller hami’ah, der betyder moskusagtigt [grumset?] vand. Abu Dawud, bind 3, fodnote 3408, s. 1120

Sura2:58 Abu Dawud, bind 3, fodnote 3413, s. 1121

Variation i sura 24:1 (manglende eller et ekstra »r«: faradnaha (og som vi har forordnet) kontra flertallets farradnaha (som vi har beskrevet i detaljer)) Abu Dawud, bind 3, fodnote 3414, s. 1121

Den sidste del af sura 73 blev nedskrevet 12 måneder efter den første del. Abu Dawud, bind 1, bog 2, nr. 1337-1339, s. 352-353

Ophævelse af dele af Koranen

Sura 73:2-3 er ophævet af Sura 73:20. Abu Dawud, bind 1, bog 2, nr. 1299, s. 343

Sura 2:184 er ophævet. Abu Dawud, bind 2, nr. 2308. Se også samme sted, fodnote 1636, s. 632.

Sura9:44 er ophævet af Sura 24:62. Abu Dawud, bind 2, nr. 2765, s. 776

A’ishas alder ved ægteskabet

”’A’isha sagde: Allahs Apostel (fred være med ham) giftede sig med mig, da jeg var syv år gammel. Fortælleren Sulaiman sagde: Eller seks år. Han havde samleje med mig, da jeg var ni år gammel.” Abu Dawud, bind 2, nr. 2116, s. 569

A’isha legede med dukker og sammen med andre piger. Når Muhammed kom ind, gik de andre piger ud, og når Muhammed gik ud, kom de ind igen. Abu Dawud, bind 3, nr. 4913, s. 1373

’A’isha sagde: »Jeg plejede at lege med dukker. Nogle gange kom Allahs Apostel (fred være med ham) ind til mig, mens pigerne var sammen med mig. Når han kom ind, gik de ud, og når han gik ud, kom de ind.« Sunan Abu Dawud, bind 3, nr. 4913, s. 1373 Bemærk nøje, at dette IKKE siger, at Muhammed havde samleje med A’isha, mens hendes legekammerater så på. Det siger snarere, at legekammeraterne legede med hende, og at de gik ud, når Muhammed kom forbi, og kunne komme tilbage, efter at han var gået.

”’A’isha sagde: Allahs Apostel (fred være med ham) giftede sig med mig, da jeg var syv eller seks år gammel. Da vi kom til Medina, kom der nogle kvinder. Ifølge Bishrs version: Umm Ruman kom hen til mig, mens jeg gyngede. De tog mig med, gjorde mig klar og pyntede mig. Jeg blev derefter ført til Allahs Apostel (fred være med ham), og han indledte samliv med mig, da jeg var ni. Hun standsede mig ved døren, og jeg brød ud i latter.” Abu Dawud, bind 3, nr. 4915, s. 1374

»Abu Dawud sagde: Det vil sige: Jeg fik menstruation, og jeg blev ført ind i et hus, hvor der var nogle kvinder fra Ansar (Hjælperne). De sagde: »Med held og velsignelse.« Den ene af deres overleveringer er blevet inddraget i den andens.«

»Den ovennævnte overlevering er også blevet videregivet af Abu Usamah på lignende vis gennem en anden fortællerkæde. Denne version lyder: ’Med held og lykke.’ Hun (Umm Ruman) betroede mig til dem. De vaskede mit hoved og klædte mig på igen. Ingen kom pludselig til mig undt , Allahs Apostel (fred være med ham), om formiddagen. Så overgav de mig til ham.” Abu Dawud, bind 3, nr. 5916 (trykfejl, det er egentlig 4916), s. 1374

’A’ishah sagde: Da vi kom til Medina, kom kvinderne hen til mig, mens jeg legede på gyngen, og mit hår nåede op til mine ører. De hentede mig, gjorde mig klar og pyntede mig. Derefter førte de mig til Allahs Apostel (fred være med ham), og han indledte samlivet med mig, da jeg var ni år gammel. Abu Dawud, bind 3, nr. 4917, s. 1374

»Den ovennævnte overlevering er også blevet videregivet af Hisham bin 'Urwah gennem en anden fortællerkæde. Denne version tilføjer: Jeg gyngede, og jeg havde mine venner med. De førte mig ind i et hus; der var nogle kvinder fra Ansar (Hjælperne). De sagde: »Med held og velsignelse.«« Abu Dawud, bind 3, nr. 4918, s. 1374

(4919) 'A’ishah sagde: »Vi kom til Medina og boede hos Banu al-Harith bin al-Khazraj.« Hun sagde: »Jeg sværger ved Allah, at jeg gyngede mellem to daddelpalmer. Så kom min mor og fik mig til at komme ned; og mit hår nåede mig op til ørerne. Fortælleren nævnte derefter resten af overleveringen.” Sunan Abu Dawud, bind 3, nr. 4915-4919, s. 1374.

Backgammon er ikke tilladt. Abu Dawud, bind 3, nr. 4920, s. 1375

Hvis en person vasker sig mere eller mindre, end man skal, har vedkommende handlet forkert og overtrådt reglerne. Abu Dawud, bind 1, bog 1, nr. 135, s. 33

Kvindelig omskæring nævnes som korrekt. Abu Dawud, bind 1, bog 1, nr. 217, s. 53

Bøn

Allah accepterer ikke nogens bøn, mens vedkommende er uren. Abu Dawud, bind 1, bog 1, nr. 60, s. 14

Udfør rituel renselse og koncentrer dig om bønnen, så »vil paradiset helt sikkert blive hans lod«. Abu Dawud, bind 1, bog 1, nr. 169, s. 41

Diskussion af, hvad der sker, hvis man slipper en vind under udførelsen af rituel renselse. Skal den gentages, hvis man blot mærker det, lugter det eller hører lyden? Abu Dawud, bind 1, bog 1, nr. 177, s. 42

Man skal udføre rituel renselse igen, hvis man har spist noget, der er tilberedt over ild. Senere blev denne regel ophævet. Abu Dawud, bind 1, fodnote 91, s. 46

Det er ikke tilladt at krydse fingrene eller knipse med dem mellem rituel renselse og bøn. Abu Dawud, bind 1, bog 2, nr. 562 og fodnote 246, s. 148

At flette fingrene under bønnen »er bønnen for dem, der pådrager sig Allahs vrede.« Abu Dawud, bind 1, bog 2, nr. 988 og fodnote 479, s. 253

Modernistiske muslimer tager fejl. Slør og adskillelse af kvinder fra mænd i det muslimske samfund [i dag] er påkrævet. Abu Dawud, bind 1, fodnote 506, s. 267

Citat fra en del af sura 2:144. Abu Dawud, bind 1, bog 2, nr. 1040, s. 268

Det siges, at en dreng gik forbi mellem Muhammed og et træ, hvorpå Muhammed forbandede ham og sagde, at han aldrig mere ville kunne gå, og han blev lam. Abu Dawud, bind 1, bog 2, nr. 707, s. 182

Hanafitterne løfter ikke hænderne, før de bøjer sig. Abu Dawud, bind 1, fodnote 342, s. 193

Uenighed om, hvorvidt hænderne skal være foran knæene eller omvendt. Abu Dawud, bind 1, bog 2, nr. 839-840 og fodnote 383, s. 215

Bønnen tæller ikke, medmindre man holder ryggen ret, mens man kaster sig ned. Abu Dawud, bind 1, bog 2, nr. 854, s. 219

Hvis imamen begår en fejl, skal mændene prise Allah, og kvinderne skal klappe i hænderne. Abu Dawud, bind 1, bog 2, nr. 439, s. 237; bind 1, bog 2, nr. 939-942, s. 239-240

I takt med imamen ved »amen«. Abu Dawud, bind 1, bog 2, nr. 936, s. 238

Juridiske spørgsmål

De muslimske retsskoler var uenige indbyrdes om, hvordan man skal tørre sokkerne af. Abu Dawud, bind 1, fodnote 80, s. 36

Sig ikke: »Fred være med dig« til de levende. Sig hellere: »Fred være med jer.« Abu Dawud, bind 3, nr. 5190, s. 1437

Allahs regler ville ændre sig, fordi folk stillede spørgsmål! »… Den muslim, der krænker de muslimer mest, er den, der spørger om noget, der ikke er blevet forbudt for mennesker, og som bliver erklæret forbudt på grund af hans forespørgsel.« Abu Dawud, bind 3, nr. 4593, s. 1295. Fodnote 401 på samme side siger: »…Profeten (fred være med ham) bad muslimerne om ikke at stille spørgsmål for ofte, så der ikke skulle opstå vanskeligheder i de islamiske læresætninger.«

Vold mod kvinder

En hustru har ret til ikke at blive slået i ansigtet. Abu Dawud, bind 2, nr. 2137, s. 574

Du må ikke håne en hustru eller slå hende i ansigtet. Abu Dawud, bind 2, nr. 2138-2139, s. 574-575

Vold mod kvinder: »Iyas bin 'Abd Allah bin Abi Dhubab berettede, at Allahs Apostel (fred være med ham) sagde: I må ikke slå Allahs tjenestepiger, men da 'Umar kom til Allahs Apostel (fred være med ham) og sagde: Kvinderne er blevet frimodige over for deres ægtemænd, gav han (Profeten) tilladelse til at slå dem. Derefter kom mange kvinder til Allahs Apostels (fred være med ham) familie og klagede over deres ægtemænd. Så sagde Allahs Apostel (fred være med ham): »Mange kvinder er kommet til Muhammads familie og har klaget over deres ægtemænd. De er ikke de bedste blandt jer.« (1467)» Abu Dawud, bind 2, nr. 2141, s. 575

»Dette viser, at hustruer skal adlyde deres ægtemænd. Hvis de ikke adlyder eller bliver frække over for deres ægtemænd, skal de forsøge at rette på dem gennem formaning og opdragelse. Slag er den sidste udvej. Men det er bedre at undgå slag så vidt muligt.« Abu Dawud, bind 2, fodnote 1467, s. 575.

“’Umar bin al-Khattab berettede, at Profeten (fred være med ham) sagde: En mand vil ikke blive spurgt om, hvorfor han slog sin kone. (1468)” Abu Dawud, bind 2, nr. 2142, s. 575

”Dette betyder, at en mand gør sit bedste for at rette på sin kone, men hvis han ikke lykkes med det, har han lov til at slå hende som en sidste udvej. Denne overlevering betyder på ingen måde, at en mand skal slå sin kone uden nogen gyldig grund. Hvis han slår hende uden at hun har gjort noget forkert, vil han blive holdt ansvarlig og stillet til regnskab.” Abu Dawud, bind 2, fodnote 1468, s. 375

Sex med fanger

Samleje med fanger: »Abu Sa’id al-Khudri sagde: Allahs Apostel (fred være med ham) sendte en militær ekspedition til Awtas i forbindelse med slaget ved Hunain. De mødte deres fjende og kæmpede mod dem. De besejrede dem og tog dem til fange. Nogle af Allahs Apostels (fred være med ham) ledsagere var tilbageholdende med at have samleje med de kvindelige fanger i nærværelse af deres ægtemænd, som var vantro. Så sendte Allah, den Højeste, dette vers ned fra Koranen: (Sura4:24 ) »Og alle gifte kvinder er forbudt for jer, undtagen dem (fangerne), som jeres højre hånd besidder.« Det vil sige, at de er lovlige for dem, når de har afsluttet deres ventetid. (1479)« Abu Dawud, bind 2, nr. 2150, s. 577

Salamah fik en kvindelig fange og havde endnu ikke »løst hendes klæde«. Muhammed tog kvinden fra Salamah og gav hende til mekkanerne som løsesum for muslimske fanger. Abu Dawud, bind 2, nr. 2691, s. 749-750.

»Efter fordelingen af krigsbyttet må en mand have samleje med kvindelige slaver, når der er gået en menstruationsperiode, hvis hun ikke er gravid. Hvis hun er gravid, skal man vente, indtil hun har født barnet. Dette er den opfattelse, som Malik, al-Shafi’i og Abu Thawr har. Abu Hanifah mener, at hvis både manden og hustruen er taget til fange sammen, fortsætter deres ægteskabelige bånd; de vil ikke blive adskilt. Ifølge flertallet af lærde vil de blive adskilt. Al-Awza’i hævder, at deres ægteskabelige bånd vil bestå, indtil de forbliver en del af krigsbyttet. Hvis en mand køber dem, kan han adskille dem, hvis han ønsker det, og indgå samliv med kvindeslaven efter én menstruationsperiode. ('Awn al-Ma’bud II.213)” Bemærk, at Muhammed giftede sig med Safiyah umiddelbart efter slaget. Abu Dawud, bind 2, fodnote 1479, s. 577-578.

En muslimsk kriger skal vente, indtil en kvindes menstruationsperiode er afsluttet, før han har samleje med hende. Abu Dawud, bind 2, nr. 2153–2154, s. 578

’Amr bin Shu’aib sagde på sin fars autoritet, at hans bedstefar havde fortalt, at Profeten (fred være med ham) sagde: »Hvis en af jer gifter sig med en kvinde eller køber en slave, skal han sige: ’O Allah, jeg beder Dig om det gode i hende og i den karakter, Du har givet hende; jeg søger tilflugt hos Dig fra det onde i hende og i den karakter, Du har givet hende.’ Når han køber en kamel, skal han tage fat i toppen af dens pukkel og sige noget i samme retning.” Abu Dawud, bind 2, nr. 2155, s. 579

Mustahil

En Mustahil (en, der indgår et kortvarigt ægteskab med en kvinde med det ene formål, at hendes tidligere ægtemand kan gifte sig med hende igen) er forbandet. Abu Dawud, bind 2, nr. 2071, s. 555

En fraskilt kvinde må ikke gifte sig igen med den samme mand, før hun har fuldbyrdet et ægteskab med en anden. Abu Dawud, bind 2, nr. 2192, s. 592–593

En kvinde kan ikke gifte sig igen med den samme mand, før hun har fuldbyrdet et ægteskab med en anden. Abu Dawud, bind 2, nr. 2302, s. 629

Slør

En mand dræbte næsten sin kone, fordi hun var uden for huset uden slør. Hun var udenfor på grund af en slange. Abu Dawud, bind 3, nr. 5237–5238, s. 1448–1449

»…Allah accepterer ikke bønnen fra en kvinde, der har nået puberteten, medmindre hun bærer slør.« Abu Dawud, bind 1, bog 2, nr. 639, s. 168

Loven om, at en kvinde skal tildække sit ansigt, indgår i loven om, at hun skal tildække sine kønsdele. Abu Dawud, bind 2, fodnote 2749, s. 935

Midlertidigt ægteskab

»Al-Zuhri sagde: Vi var sammen med 'Umar b. 'Abd al-'Aziz. Der diskuterede vi midlertidigt ægteskab. En mand ved navn Rabi’ b. Saburah sagde: Jeg vidner om, at min far fortalte mig, at Allahs Apostel (fred være med ham) havde forbudt det under Afskedspilgrimsfærden (1399). (2068) Rabi’ b. Saburah berettede på sin fars autoritet: Allahs Apostel (fred være med ham) forbød midlertidigt ægteskab med kvinder.” Fodnote 1399 lyder: »Mut’ah (midlertidigt ægteskab) blev forbudt af Profeten (fred være med ham) ved seks lejligheder, nemlig ved slaget ved Khaibar, soningen af umrah’en ('Umrat al-Qada), erobringen af Mekka, slaget ved Awtas, slaget ved Tabuk og Afskeds-pilgrimsfærden. Al-Thawri sagde: Det korrekte er, at midlertidigt ægteskab blev tilladt to gange og forbudt to gange. Det blev tilladt før slaget ved Khaibar, men forbudt ved samme lejlighed. Det blev igen tilladt ved erobringen af Mekka og forbudt ved samme lejlighed. Dette var året for slaget ved Awtas. Herefter blev det forbudt for altid. Dette er den opfattelse, som alle ledsagere og lærde deler. Nogle af ledsagerne anså det for lovligt, men senere trak de deres udtalelse tilbage. Den nuværende holdning er, at midlertidigt ægteskab er for evigt forbudt ifølge alle sunnier (ortodokse muslimer).” [I modsætning hertil holder nogle hanbalitter dog fast ved mu’tah.] Abu Dawud, bind 2, nr. 2067-2069 og fodnote 1399, s. 554

Kvinder i islam

’Umar befalede sin søn ’Abd Allah at skille sig fra sin kone, men han nægtede, fordi han elskede hende. Så gik ’Umar til Muhammed, og Muhammed befalede ham at skille sig fra hende. Abu Dawud, bind 3, nr. 5119, s. 1422

En hustru må ikke faste ekstra eller lade nogen komme ind i deres hjem uden sin mands tilladelse. Abu Dawud, bind 2, nr. 2452, 2453, s. 677-678

Muhammed irettesatte ikke en mand, der slog sin kone, fordi hun bad og fastede ekstra. Abu Dawud, bind 2, nr. 2453, s. 677-678

En sort hund eller en kvinde afbryder bønnen. Eller en hund og en menstruerende kvinde afbryder bønnen. Abu Dawud, bind 1, bog 2, nr. 702, 703, s. 181

Det er forbudt at bede efter eftermiddagsbønnen, undtagen når solen står højt på himlen. Abu Dawud, bind 1, bog 2, nr. 1269, s. 335. Forbudte tidspunkter for bøn nævnes også i Abu Dawud, bind 1, bog 2, nr. 1272–1273, s. 336

”’Abd Allah bin 'Umar berettede, at Allahs Apostel (fred være med ham) sagde: Jeg har ikke set nogen, der er mere mangelfuld med hensyn til fornuft og religion end de kloge blandt jer (kvinder). En kvinde spurgte: »Hvad er manglen ved fornuft og religion?« Han svarede: »Manglen ved fornuft er, at to kvinders vidnesbyrd gælder som én mands, og manglen ved troen er, at en af jer ikke faster under Ramadan (når man har menstruation) og holder sig væk fra bønnen i nogle dage.« Abu Dawud, bind 3, nr. 4662, s. 1312. Fodnote 4082 på samme side siger: »Dette viser, at kvinder er mangelfulde i troen. Ud fra dette argumenterer Abu Dawud for, at troen kan vokse og aftage.«

En menstruerende kvinde må ikke opholde sig i moskeen. (Hun kan dog muligvis komme ind i kort tid.) Abu Dawud, bind 1, fodnote 113, s. 57

En menstruerende kvinde må ikke recitere Koranen. Abu Dawud, bind 1, fodnote 111, s. 56

Kvinder behøvede ikke at komme for at indhente de bønner, de havde udeladt under menstruationen. Abu Dawud, bind 1, bog 1, nr. 262–265, s. 65–66

Ingen coitus interruptus (en seksuel praksis), gør blot alt med slavepiger og kvindelige fanger. Abu Dawud, bind 2, nr. 2166-2168, s. 582

»Han [Muhammed] svarede: ›Skjul jeres kønsdele, undtagen for jeres hustru og for dem, som jeres højre hånd besidder (slavepiger).‹« Abu Dawud, bind 3, nr. 4006, s. 1123. De behøver ikke at være gift med slavepigerne.

Abu Dawud, bind 3, nr. 4443-4445, s. 1244 viser, at det er i orden at have sex med en slavepige, man ejer, men at en mand vil blive pisket for at have sex med sin kones slavepige.

Urin fra et spædbarn af kvindeligt køn skal vaskes grundigt; hos drenge skal man blot sprøjte lidt vand over. Abu Dawud, bind 1, bog 1, nr. 374-379, s. 97-98

En kvinde bør ikke give en gave fra den fælles formue, som hun deler med sin mand. Abu Dawud, bind 2, nr. 3539, s. 1006. Dette skyldes generelt, at en kvinde mangler visdom og forstand. Abu Dawud, bind 2, fodnote på s. 1006

”’A’ishah sagde: Habibah, datter af Sahl, var gift med Thabit bin Qais bin Shimmas. Han slog hende og brækkede en del af hendes krop. Så kom hun til Profeten (fred være med ham) efter morgenbønnen og klagede til ham over sin mand. Profeten (fred være med ham) tilkaldte Thabit bin Qais og sagde (til ham): Tag en del af hendes ejendom og skilt dig fra hende. Han spurgte: »Er det rigtigt, Allahs Apostel?« Han sagde: »Ja.« Han sagde: »Jeg har givet hende to haver på min som medgift, og de er allerede i hendes besiddelse.« Profeten (fred være med ham) sagde: »Tag dem og skilt dig fra hende.« Bemærk, at manden fik sine haver tilbage, efter at han havde slået sin kone og brudt en del af hende. Abu Dawud, bind 2, nr. 2220, s. 600

Muslimske retslærde er uenige om omskæring af piger. Abu Dawud, bind 3, fodnote 4257, s. 1451

Referencer

Sunan Abu Dawud: Engelsk oversættelse med forklarende noter af prof. Ahmad Hasan. Sh. Muhammad Ashraf Publishers, Booksellers & Exporters: Lahore – Pakistan. 1984)

En delvis online-liste over Abu Dawuds hadither findes på:

http://cwis.usc.edu/dept/MSA/fundamentals/hadithsunnah/abudawud/

Den Hellige Koran: Engelsk oversættelse af betydningen og kommentarer. Oversat af 'Abdullah Yusuf 'Ali. Revideret og redigeret af Præsidiet for Islamisk Forskning, IFTA, Opfordring og Vejledning. Kong Fahds Trykkeri for Den Hellige Koran. (uden dato)

Al-Bukhari: Sahih Al-Bukhari. (oversat af Muhammad Muhsin Khan, udgivet af al Maktabat Al Salafiat Al Madinato Al Monawart. (uden dato) (9 bind)

Sahih Muslim af Imam Muslim. Oversat til engelsk af 'Abdul Hamid Siddiqi. International Islamic Publishing House. (uden dato)

The NIV Study Bible: New International Version. Zondervan Bible Publishers. 1985.

For yderligere oplysninger kontakt www.MuslimHope.com