Hundredtusinder af hadither (overleveringer) hævder at berette om Muhammeds lære og handlinger samt hans nærmeste tilhængeres. De tidlige muslimer gennemgik disse for at forsøge at finde ud af, hvilke der var ægte. Der findes seks hadith-samlinger, som sunnierne betragter som »sahih« eller autentiske og autoritative. De anses af dem for at være næsten lige så vigtige som selve Koranen. Den længste er den ni-binds »Sahih al-Bukhari«, som indeholder 7.275 hadither. Følgende er interessante oplysninger fra Bukharis samling, der vil være af interesse for både muslimske og ikke-muslimske læsere. Disse citater er hentet fra »The Translation of the Meanings of Sahih Al-Bukhari Arabic-English« af dr. Muhammad Mushin Khan, Det Islamiske Universitet, Medina Al-Munawwara i Saudi-Arabien.
Ingen tilbedelse af Muhammed
»Derefter reciterede Abu Bakr Tashah-hud (dvs. ingen har ret til at blive tilbedt undtagen Allah, og Muhammed er Allahs Apostel)... Abu Bakr sagde: ’Amma ba’du, den af jer, der tilbad Muhammed, skal vide, at Muhammed er død, men den, der tilbad Allah, skal vide, at Allah lever og aldrig vil dø. Allah sagde: ’Muhammed er ikke andet end en profet’” Bukhari, bind 2, bog 23 (Bogen om begravelser), kap. 3, nr. 333, s. 188-189.
Alligevel havde muslimerne meget stor respekt for Muhammed. »Ved Allah, hver gang Allahs Apostel spyttede, faldt spyttet i hånden på en af (dvs. Profetens ledsagere), som gned det ind i sit ansigt og på sin hud; hvis han gav dem en ordre, udførte de den straks; hvis han udførte rituel renselse, kæmpede de om at få det resterende vand; og når de talte til ham, sænkede de stemmen og så ikke på hans ansigt af respekt.” Bukhari, bind 3, bog 50 (Betingelser), kap. 13, nr. 891, s. 564-565.
Ingen berusende drikke
»Fortalt af 'Aisha [en af Muhammeds hustruer]: Profeten sagde: ’Alle drikkevarer, der fremkalder beruselse, er haram (forbudt) at drikke.’« Bukhari, bind 1, bog 4 (Bogen om rituel renselse), kap. 75, nr. 243, s. 153.
»Fortalt af Abu Huraira: ’Profeten sagde: ’En ægteskabsbryder er, i det øjeblik han begår ulovligt samleje, ikke en troende; og en person er, i det øjeblik han drikker en alkoholholdig drik, ikke en troende; og en tyv er, i det øjeblik han stjæler, ikke en troende.’« Bukhari, bind 7, bog 69 (Bogen om drikkevarer), kap. 1, nr. 484, s. 339.
Det er også forbudt for muslimer at sælge vin, afgudsbilleder og svinekød. Sahih Muslim, bind 3, bog 9 (Bogen om Handel), kap. 621–622, nr. 3835–3840, s. 828–830. De må hverken købe, sælge eller transportere vin. Ibn-i-Majah, bind 4, bog 30 (Bogen om drikkevarer), nr. 3380–3381, s. 493–494; bind 4, bog 30, nr. 3382, s. 494. Salg af alkohol er forbudt ifølge Bukhari, bind 1, bog 8 (Bogen om bøn), kap. 73, nr. 449, s. 267.
Viste Muhammed, hvordan månen blev splittet i to?
»Hedningernes krav til Profeten om at vise dem et mirakel. Profeten viste dem, hvordan månen delte sig. Fortalt af ’Abdullah bin Massud: I Profetens levetid blev månen delt i to dele, og da sagde Profeten: ’Vær vidner (til dette).’« Bukhari, bind 4, bog 56 (Profetens og hans ledsageres dyder og fortjenester), kap. 26, nr. 830, s. 533.
»Anas berettede, at indbyggerne i Mekka bad Allahs Apostel om at vise dem et mirakel, og derfor viste han dem, hvordan månen blev delt.« Bukhari, bind 4, bog 56 (Profetens og hans ledsageres dyder og fortjenester), kap. 26, nr. 831, s. 533.
»Ibn 'Abbas berettede: Månen blev delt i to dele i Profetens levetid.« Bukhari, bind 4, bog 56 (Profetens og hans ledsageres dyder og fortjenester), kap. 26, nr. 832, s. 534.
Er stjernerne til at ramme djævle?
»Disse stjerners skabelse har tre formål, nemlig som udsmykning af himlen, som projektiler til at ramme djævlene og som tegn til at vejlede rejsende. Så hvis nogen forsøger at finde en anden fortolkning, tager han fejl og spilder blot sin indsats...« Bukhari, bind 4, bog 54 (Skabelsens begyndelse), kap. 3, oversætterens note før nr. 421, s. 282.
Abu Hurairas hukommelse
»Fortalt af Abu Huraira: Jeg sagde: ’O Allahs Apostel! Jeg hører mange fortællinger fra dig, men jeg glemmer dem.’ Han sagde: ’Bred dit tæppe ud.’ Jeg bredte mit tæppe ud, og han bevægede begge sine hænder, som om han skovlede noget op, og tømte dem ud på tæppet og sagde: ’Pak det ind.’ Jeg viklede det rundt om min krop, og siden da har jeg aldrig glemt en eneste hadith.” Bukhari, bind 4, bog 56 (Profetens og hans ledsageres dyder og fortjenester), kap. 27, nr. 841, s. 538. Se også Bukhari, bind 9, bog 92 (At holde fast ved Koranen og Profetens tradition), kap. 22, nr. 452, s. 332; bind 1, bog 3 (Videnens bog), kap. 43, nr. 119, s. 89.
Satan i din næse
»Fortalt af Abu Huraira: Profeten sagde: ’Hvis nogen af jer vågner fra søvnen og udfører rituel renselse [wudu], skal han vaske sin næse ved at hælde vand i den og derefter blæse det ud tre gange, for Satan har opholdt sig i den øverste del af hans næse hele natten.’(1) Oversætterens fodnote (1) lyder: »Vi bør tro på, at Satan faktisk opholder sig i den øverste del af ens næse, selvom vi ikke kan forstå hvordan, for dette vedrører den usynlige verden, som vi intet ved om, bortset fra det, Allah fortæller os gennem Sin Apostel.« Bukhari, bind 4, bog 54 (Skabelsens begyndelse), kap. 10, nr. 516, s. 328.
At tro på Muhammed, når der er fluer i nærheden
»Fortalt af Abu Huraira: Profeten sagde: ’Hvis en husflue falder ned i en af jeres drikkevarer, skal han dyppe den (i drikken), for den ene vinge bærer en sygdom, og den anden bærer kuren mod sygdommen.’« Bukhari, bind 4, bog 54, » « (Skabelsens begyndelse), kap. 16, nr. 537, s. 338. Se også Abu Dawud, bind 3, bog 21 (Bogen om fødevarer), nr. 3835, s. 1080.
»Fortalt af Abu Huraira: Allahs Apostel sagde: ’Hvis en flue falder ned i en af jeres drikkekar, skal han dyppe den helt ned (i karret) og derefter smide den væk, for i den ene vinge findes der en sygdom, og i den anden findes der helbredelse (1) (modgift mod den), dvs. behandlingen mod den pågældende sygdom.’« Bukhari, bind 7, bog 71 (Bogen om medicin), kap. 58, nr. 673, s. 452-453.
Oversætterens fodnote (1) lyder: »Medicinsk set er det i dag velkendt, at en flue bærer visse patogener på visse dele af sin krop, som nævnt af Profeten (for ca. 1400 år siden, da menneskene vidste meget lidt om moderne medicin).« På samme måde skabte Allah organismer og andre mekanismer, der dræber disse patogener, f.eks. dræber penicillinsvampen patogene organismer som stafylokokker og andre osv. For nylig er der under tilsyn blevet udført eksperimenter, der tyder på, at en flue bærer sygdommen (patogenerne) samt modgiften mod disse organismer. Normalt, når en flue rører ved flydende mad, inficerer den væsken med sine patogener, så den skal dyppes for også at frigive modgiften mod disse patogener, så den kan fungere som en modvægt til patogenerne. Om dette emne skrev jeg også via en af mine venner til dr. Muhammad M. El-SAMAHY, leder af Hadith-afdelingen ved Al-Azhar-universitetet i Kairo (Egypten), som har skrevet en artikel om denne hadith, og hvad angår de medicinske aspekter, har han nævnt, at mikrobiologer har bevist, at der findes aflange gærceller, der lever som parasitter inde i fluens mave, og at disse gærceller, for at gentage deres livscyklus, stikker ud gennem fluens åndedrætskanaler; og hvis fluen dyppes i væske, sprænger disse celler i væsken, og indholdet af disse celler er en modgift mod de patogener, som fluen bærer.”
Næsten alle moderne læger, hvis de ikke er muslimer, ville grine ad tanken om bevidst at dyppe en flue ned i sin drik.
Muhammed var ikke syndfri
»Fortalt af Abu Huraira: ... Hvad siger man i pausen mellem takbir og recitationen? Profeten sagde: ... O Allah! Adskil mig fra mine synder (fejl), som Østen og Vesten er adskilt fra hinanden, og rens mig for synder , som et hvidt klædningsstykke renses for snavs (efter grundig vask). O Allah! Vask mine synder væk med vand, sne og hagl.” Bukhari, bind 1, bog 12 (Bønnens kendetegn), kap. 8, nr. 711, s. 398. Se også sura 40:55; 48:1-2 og Bukhari, bind 1, bog 2 (Tro), kap. 13, nr. 19, s. 23; bind 1, bog 12 (Bønnens kendetegn), kap. 57, nr. 781, s. 434; bind 6, bog 60 (Kommentarbogen), kap. 3, nr. 3, s. 4; bind 8, bog 75 (Bønner), kap. 3, nr. 319, s. 213.
Engang blev Muhammed fortryllet (under en fortryllelse)
»Aisha berettede: Profeten blev udsat for magi, så han begyndte at tro, at han gjorde noget, som han i virkeligheden ikke gjorde. En dag bad han til Allah i lang tid og sagde derefter: »Jeg føler, at Allah har inspireret mig til, hvordan jeg kan helbrede mig selv.«...« Bukhari, bind 4, bog 54 (Skabelsens begyndelse), kap. 10, nr. 490, s. 317. Se også bind 4, bog 53 (Pligten til at betale khumus), kap. 34, nr. 400, s. 267; bind 8, bog 73 (Gode manerer), kap. 56, nr. 89, s. 56-57; bind 8, bog 75 (Bogen om bønner), kap. 59, nr. 400, s. 266-267. bind 7, nr. 658–660, s. 441–443. Se også Sahih Muslim, bind 2, bog 4 (Bogen om salat), kap. 309, nr. 1888, s. 411
Muhammed var fortryllet. Fortalt af 'Aisha: Profeten fortsatte i en sådan og sådan periode med at forestille sig, at han havde haft samleje med sin kone, selvom han i virkeligheden ikke havde haft det. En dag sagde han til mig: »O 'Aisha! Allah har givet mig vejledning angående en sag, som jeg havde spurgt Ham om. Der kom to mænd til mig; den ene satte sig ved mine fødder, og den anden ved mit hoved. Den ved mine fødder spurgte den ved mit hoved (mens han pegede på mig): ’Hvad er der galt med denne mand?’ Den sidste svarede: ’Han er under indflydelse af magi.’ Den første spurgte: ’Hvem har udøvet magi på ham?’ Den anden svarede: ’Lubaid bin A’sam.’ Den første spurgte: ’Hvilket materiale (brugte han?).’ Den anden svarede: »Skallen fra en han-dadelpalme med en kam og det hår, der sad fast på den, opbevaret under en sten i Dharwan-brønden.« Derefter gik Profeten hen til den brønd og sagde: »Dette er den samme brønd, som blev vist mig i drømmen. Topperne på dens dadelpalmer ligner djævlernes hoveder, og vandet ligner henna-afkog.«…’Aisha tilføjede: »(Troldmanden) Lubaid bin A’sam var en mand fra Bani Zuraiq, en allieret med jøderne.« Bukhari, bind 8, bog 73 (Gode manerer), kap. 56, nr. 89, s. 57. Se også Bukhari, bind 8, bog 75 (Bogen om bønner), kap. 59, nr. 400, s. 266
Allahs døtre
I Arabien før Muhammed troede Muhammeds stamme, Quraysh, på en gud ved navn Allah (eller Al’Ilah), som havde tre døtre ved navn Al-Lat, Al-Uzza og Manat.
»Fortalt af ’Urwa, … om Ansar, der plejede at påtage sig ihram for at tilbede en afgudsfigur ved navn ’Manat’, som de plejede at tilbede på et sted kaldet Al-Mushallal…« Bukhari, bind 2, bog 26 (Hajj-pilgrimsfærden), kap. 78, nr. 706, s. 413.
»Dette vers blev åbenbaret i forbindelse med Ansar, som plejede at gå i ihram for afguden Manat, der var opstillet ved siden af et sted kaldet Qudaid...« Bukhari, bind 3, bog 27 (’Umra-pilgrimsfærd), kap. 10, nr. 18, s. 11. Al-Lat og Al-Uzza nævnes i Bukhari, bind 8, bog 74 (Bogen om at bede om tilladelse til at træde ind), kap. 52, nr. 314, s. 209; bind 5, nr. 375, s. 259
Annullerede vers i Koranen
»Derefter åbenbarede Allah for os et vers, som senere blev blandt de ophævede.« Bukhari, bind 5, bog 59 (Bogen om militære ekspeditioner), kap. 27, nr. 416, s. 288.
»Fortalt af Anas bin Malik: ... Der blev åbenbaret et vers i Koranen om dem, der blev dræbt ved Bi’r-Ma’una, som vi plejede at recitere, men det blev senere ophævet. Verset lød: ’Fortæl vores folk, at vi har mødt vores Herre. Han er tilfreds med os, og Han har gjort os tilfredse.’” Bukhari, bind 4, bog 52 (Bogen om jihad), kap. 19, nr. 69, s. 53. Se også al-Tabaris historie, bind 7, s. 156. Dette vers mangler i nutidens Koraner.
Andre henvisninger til annullerede vers findes i Bukhari, bind 4, bog 52 (Jihad-bogen), kap. 8, nr. 57, s. 45, Bukhari, bind 4, bog 52 (Jihad-bogen), kap. 184, nr. 299, s. 191, og Bukhari, bind 5, bog 59 (Bogen om militære ekspeditioner), kap. 27, nr. 421, s. 293 – alle gentager det samme om det samme vers.
På et tidspunkt gik Muhammed på kompromis og sagde om Allahs døtre i sura 53:19, at »der var håb om deres forbøn«. Muhammed sagde, at vi skulle håbe på hjælp fra disse tre afguder.
Muhammeds tilhængere var forbløffede over, at han sagde dette. Senere skiftede Muhammed holdning og sagde, at Satan havde vildledt ham. Disse vers blev ophævet eller fjernet. Muslimske lærde kalder disse for de »sataniske vers«. Det er interessant at læse muslimernes forklaringer på, hvordan en sand profet kunne sige dette.
Sammenligning med Jesus
En ting, som kristne og de fleste muslimer er enige om, er, at Jesus var uden synd. Læs om Jesu liv i evangelierne for at sammenligne.
Muhammed og salg af slaver
»Fortalt af Anas bin Malik: Allahs Apostel var på rejse, og han havde en sort slave ved navn Anjasha, og han drev kamelerne...” Bukhari, bind 8, bog 73 (Gode manerer), kap. 95, nr. 182, s. 117.
»Fortalt af Anas: ... Og Anjashah, profeten [Muhammeds] slave, drev deres kameler...” Bukhari, bind 8, bog 73 (Gode manerer), kap. 111, nr. 221, s. 142.
»Fortalt af Jabir bin 'Abdullah: En mand blandt os erklærede, at hans slave ville blive frigivet efter hans død. Profeten kaldte på den pågældende slave og solgte ham(1). Slaven døde samme år.« Fodnoten til (1) lyder: »Den, der skulle frigive slaven, var fattig, så Profeten solgte slaven for ham og tillod ham dermed at ophæve sit løfte om at frigive slaven efter sin død.« Bukhari, bind 3, bog 45 (Bogen om pantsætning i områder beboet af fastboende befolkning), kap. 9, nr. 711, s. 427.
»Derefter gav en mand ved navn Rifa’a bin Zaid … en slave ved navn Mid’am til Allahs Apostel.« Bukhari, bind 8, bog 78 (Bogen om eder og løfter), kap. 33, nr. 698, s. 455.
»Salget af en mudabbar (dvs. en slave, som hans herre har lovet at frigive efter sin død).« (433) Fortalt af Jabir: Profeten solgte en mudabbar (på vegne af hans herre, der stadig levede, og , da han havde brug for penge).” Bukhari, bind 3, bog 34 (Bogen om salg, dvs. handler), kap. 112, nr. 433 og forudgående, s. 238.
»En mand fra Ansar gjorde sin slave til en mudabbar, og han havde ingen anden ejendom end ham. Da Profeten hørte om det, sagde han (til sine ledsagere): ’Hvem vil købe ham (dvs. slaven) for mig?’ Nu’aim bin An-Nahham købte ham for otte hundrede dirham.” Bukhari, bind 8, bog 79 (Bogen om soning af uopfyldte eder), kap. 7, nr. 707, s. 464.
»Fortalt af ’Ammar: Jeg så Allahs Apostel, og der var ingen hos ham bortset fra fem slaver, to kvinder og Abu Bakr (dvs. det var de eneste, der på det tidspunkt var konverteret til islam).« Bukhari, bind 5, bog 57 (Profetens ledsagere), kap. 6, nr. 12, s. 8.
»Han [Ibn Az-Zubair] sendte hende [’Aisha] ti slaver, som hun frigav som soning for (ikke at have overholdt) sit løfte. ’Aisha frigav flere slaver til samme formål, indtil hun havde frigivet fyrre slaver. Hun sagde: ’Gid jeg havde specificeret, hvad jeg ville gøre, hvis jeg ikke opfyldte mit løfte, da jeg afgav det, så jeg kunne have gjort det uden besvær.’”(1)
Fodnote (1) siger: ”’Aisha specificerede ikke, hvad hun ville gøre, hvis hun ikke holdt sit løfte; derfor frigav hun så mange slaver, så hun kunne føle sig tryg ved, at hendes soning var tilstrækkelig.” Bukhari, bind 4, bog 56 (Profetens og hans ledsageres dyder og fortjenester), kap. 2, nr. 708, s. 465.
»Og ’Ata brød sig ikke om at se på de slavepiger, der plejede at blive solgt i Mekka, medmindre han havde til hensigt at købe dem.« Bukhari, bind 8, bog 74 (Bogen om at anmode om tilladelse), kap. 2, nr. 246, s. 162.
Sex med slaver og fanger
»Kan man rejse med en slavepige uden at vide, om hun er gravid eller ej? Al-Hasan så intet ondt i, at hendes herre kyssede eller kærtegnede hende.
Ibn 'Umar sagde: ’Hvis en slavepige, der er egnet til at have seksuelt samleje, gives til nogen som gave, eller sælges eller frigives, bør hendes herre ikke have samleje med hende, før hun har haft én menstruation, for at være sikker på, at hun ikke er gravid, og der er ingen sådan nødvendighed for en jomfru.’
’Ata sagde: »Der er intet galt i at kærtegne sin gravide (1) slavepige uden at have samleje med hende. Allah sagde: »Undtagen med deres hustruer og de (kvindelige fanger), som deres højre hånd besidder (for i dette tilfælde kan de ikke bebrejdes).«” Fodnote (1) siger: »Gravid med en anden mand, ikke hendes nuværende herre.« Bukhari, bind 3, bog 34 (Bogen om salg, dvs. køb og salg), kap. 113 efter nr. 436, s. 239-240. (Den samme ’Ata som tidligere.)
»Abu Sai’id Al-Khudri berettede, at mens han sad sammen med Allahs Apostel, sagde han: ’Åh, Allahs Apostel! Vi får kvindelige fanger som vores andel af krigsbyttet, og vi er interesserede i deres pris. Hvad er din mening om coitus interruptus?’ [en seksuel praksis] Profeten sagde: ’Gør I virkelig det? Det er bedre for jer ikke at gøre det. Intet menneske, som Allah har bestemt skal eksistere, vil undgå at blive til.” Bukhari, bind 3, bog 34 (Bogen om salg, dvs. køb og salg), kap. 111, nr. 432, s. 237.
»Fortalt af Ibn Muhairiz: Jeg gik ind i moskeen og så Abu Sa’id Al-Khudri; jeg satte mig ved siden af ham og spurgte ham om Al-’Azl (dvs. coitus interruptus). Abu Sa’id sagde: ’Vi drog ud med Allahs Apostel til Ghazwa [slaget] ved Banu Al-Mustaliq, og vi modtog fanger blandt de arabiske fanger, og vi længtes efter kvinder, og cølibat blev svært for os, og vi foretrak at praktisere coitus interruptus. Så når vi havde til hensigt at praktisere coitus interruptus, sagde vi: ’Hvordan kan vi praktisere coitus interruptus, før vi har spurgt Allahs Apostel, som er til stede blandt os?’ Vi spurgte (ham) om det, og han sagde: »Det er bedre for jer ikke at gøre det, for hvis en sjæl indtil Opstandelsens Dag er forudbestemt til at eksistere, vil den eksistere.« Bukhari, bind 5, bog 59 (Bogen om militære ekspeditioner), kap. 31, nr. 459, s. 317. Dette siger det samme som Bukhari, bind 8, bog 77 (Bogen om al-Qadr), kap. 3, nr. 600, s. 391. Med andre ord: Det, der skal ske, vil ske, så stop ikke unaturligt midtvejs. Muhammed kritiserede aldrig seksuelt misbrug af fanger eller slaver, som en mand ejer.
’Aisha og Zainab bint Jahsh
»Fortalt af Hishams far: Khadija døde tre år før Profeten drog til Medina. Han opholdt sig der i omkring to år, hvorefter han giftede sig med 'Aisha, da hun var en pige på seks år, og han fuldbyrdede ægteskabet, da hun var ni år gammel.« Bukhari, bind 5, bog 58 (Ansarernes fortjenester), kap. 43, nr. 236, s. 153. Se bind 5, bog 58 (Ansarernes fortjenester), kap. 43, nr. 234, s. 152.
Zainab bint Jahsh var gift med Muhammeds adoptivsøn, indtil Muhammed fremsagde den sura, der foreskrev, at hun skulle skilles fra hans søn og gifte sig med Muhammed. Zainab »plejede at prale over for Profetens andre hustruer og sagde: ’Allah giftede mig (med Profeten) i himlen.’« Bukhari, bind 9, bog 93 (Monoteisme), kap. 22, nr. 517, s. 382; jf. også bog 93 (Monoteisme), kap. 22, nr. 516, 518, s. 381-383. Med andre ord havde den evigt eksisterende, uskabte himmelske Koran nævnt Zainabs ægteskab.
Islam og kvinder
“’Hvordan kan nogen af jer slå sin kone, som han slår en kamelhingst, og derefter omfavne (sove med) hende?’ Og Hisham sagde: ’Som han slår sin slave.’” Bukhari, bind 8, bog 73 (Bogen om gode manerer), kap. 43, nr. 68, s. 42.
»Fortalt af Abu Huraira: Allahs Apostel sagde: ’Behandl kvinder pænt, for en kvinde er skabt af et ribben, og den mest buede del af ribbenet er den øverste del; så hvis I forsøger at rette det ud, vil det knække; men hvis I lader det være, som det er, vil det forblive krumt. Så behandl kvinderne pænt.’” Bukhari, bind 4, bog 55 (Bogen om profeterne), kap. 1, nr. 548, s. 346.
»Fortalt af ’Abdullah bin Qais Al-Ash’ari: Profeten sagde: ’Et telt (i Paradiset) er som en hul perle, der er tredive mil høj, og i hvert hjørne af teltet vil den troende have en familie, som de andre ikke kan se.’” Bukhari, bind 4, bog 54 (Bogen om skabelsens begyndelse), kap. 7, nr. 466, s. 306.
Kvinder i islamisk lovs øjne
»Fortalt af Abu Sai’id Al-Khudri: Profeten sagde: ’Er en kvindes vidnesbyrd ikke lig med halvdelen af en mands?’ Kvinderne sagde: ’Ja.’ Han sagde: ’Dette skyldes manglen ved kvindens forstand.’« Bukhari, bind 3, bog 48 (Bogen om vidner), kap. 12, nr. 826, s. 502.
»Han [Muhammed] sagde: ’Aldrig vil et folk, der sætter en kvinde til at regere, opnå succes.’« Bukhari, bind 9, bog 88 (Bogen om lidelser), kap. 18, nr. 219, s. 171.
Midlertidigt ægteskab (Mut’a)
»Fortalt af ’Ali bin Abi Talib: På dagen for Khaibar forbød Allahs Apostel Mut’a (dvs. midlertidigt ægteskab) og indtagelse af æselkød.« Bukhari, bind 5, bog 59 (Bogen om militære ekspeditioner), kap. 37, nr. 527, s. 372. Bukhari, bind 7, bog 62 (Ægteskab), kap. 32, nr. 50, 52, s. 36, 37, omhandler også dette. De fleste, men ikke alle, sunnimuslimer praktiserer ikke midlertidige ægteskaber, mens mange shiitiske muslimer lærer, at det er i orden at gøre det.
Raceforhold og Muhammeds ejerskab af sorte slaver
»Fortalt af Anas: Profeten sagde: ’Lyt til og adlyd (jeres leder), selvom en etiopier, hvis hoved ligner en rosin, blev udnævnt til jeres leder.’« Bukhari, bind 1, bog 11 (Bogen om bønnekaldet), kap. 54, nr. 662, s. 375 (også Ibn-i-Majah, bind 4, bog 24 (Bogen om jihad), kap. 39, nr. 2860, s. 196) Bukhari, bind 1, bog 11 (Bogen om bønnekaldet), kap. 55, nr. 664, s. 376, siger det samme.
Som nævnt tidligere var Muhammed slaveejer og ejede mindst én sort slave. (Bukhari, bind 6, bog 60, kap. 316, nr. 435, s. 407; bind 9, bog 91 (Bogen om oplysninger givet af en sandfærdig person), kap. 3, nr. 368, s. 275) Muhammed solgte to sorte slaver for at frigive en anden slave, der var blevet muslim, i Ibn-i-Majah, bind 4, bog 24 (Bogen om Jihad), kap. 41, nr. 2869, s. 202. Her er citaterne.
»Derefter tog jeg mit tøj på og begav mig til Allahs Apostels bolig, og se, han opholdt sig i et af sine øverste værelser, hvor en sort slave tilhørende Allahs Apostel sad på det første trin.« (Bukhari, bind 6, bog 60, kap. 316, nr. 435, s. 407)
»Fortalt af ’Umar: Jeg kom, og se, Allahs Apostel opholdt sig på en Mashroba (balkonværelse), og en sort slave tilhørende Allahs Apostel stod øverst på trappen dertil.« (Bukhari, bind 9, bog 91, kap. 3, nr. 368, s. 275)
Denne beretning er interessant, fordi Muhammed købte en slave, der var blevet muslim (formodentlig for at frigive ham). I stedet for at betale den tidligere ejer kontant solgte Muhammed to af sine sorte slaver. Den første slaves race nævnes ikke, men af en eller anden grund blev det anset for vigtigt at notere, at de to slaver, Muhammed solgte, var sorte, og at det krævede to af dem at købe den ene slave.
»Det fortælles, at Jabir (må Allah være tilfreds med ham) sagde, at en slave kom og svor troskab til Den Hellige Profet (fred og Allahs velsignelser være med ham) med henblik på udvandringen (Hijra), og Den Hellige Profet (fred og Allahs velsignelser være med ham) vidste ikke, at han var en slave. Derefter kom hans herre for at lede efter ham, hvorefter den Hellige Profet (fred og Allahs velsignelser være med ham) sagde: ’Sælg ham til mig. Så byttede han ham mod to sorte slaver. Derefter aflagde [Muhammed] ikke længere nogen troskabsed fra nogen, før han havde spurgt vedkommende: ’Er du en slave?’« (Ibn-i-Majah, bind 4, bog 24 (Jihad-bogen), kap. 41, nr. 2869, s. 202)
Bukharis hadither findes online på
http://cwis.usc.edu/dept/MSA/fundamentals/hadithsunnah/bukhari/
og www.usc.edu/dept/MSA/fundamentals/hadithsunnah/
Kommentar til kristne
Selvom I måske føler jer meget velsignede over, at I ikke behøver at tro på og praktisere disse ting, skal I ikke opføre jer stolt. Var det ikke for Guds nåde, ville I måske være fanget i den slags trældom, hvor I troede, at I var nødt til at gøre disse ting for at behage Gud. Jeres sunnimuslimske venner er måske ikke særlig bevidste om deres egne skrifter og kender måske ikke til disse ting. Vis dem dette, og spørg, om det virkelig er det, de ønsker at være en del af.
Gud ønsker, at vi skal elske Ham; Han ønsker vores hjerter og vores sind såvel som vores adfærd og handlinger. Han ønsker ikke, at vi skal tro på urene helbredelsesmetoder med fluer eller urene handlinger med fanger og slavepiger. Gud ønsker, at vi skal følge det, Han har lært os i sit ord, Bibelen, og Jesus, som var mere end blot en profet, men som Esajas kaldte Immanuel (Gud med os).