»Abu Sai’d al-Khudri sagde: Allahs Apostel (fred være med ham) sendte en militær ekspedition til Awtas i forbindelse med slaget ved Hunain. De mødte fjenden og kæmpede mod dem. De besejrede dem og tog dem til fange. Nogle af Allahs Apostels (fred være med ham) ledsagere var tilbageholdende med at have samleje med de kvindelige fanger i nærværelse af deres ægtemænd, som var vantro. Så sendte Allah, den Ophøjede, dette vers ned fra Koranen: [Sura 4:24] »Og alle gifte kvinder er forbudt for jer, undtagen dem (fangerne), som jeres højre hånd besidder.« Det vil sige, at de er lovlige for dem, når de har afsluttet deres ventetid. (1479)« Abu Dawud, bind 2:2150, s. 577
Det faktum, at det var tilladt for muslimer at have sex med kvindelige fanger, fremgår også af Sahih Muslim, bind 2, nr. 3371-3374, s. 732-735; Abu Dawud, bind 2, nr. 2150 og fodnote 1479, s. 577-578.
Det er i orden at klæde kvindelige fanger af, ifølge Sahih Muslim, bind 3:4345, s. 953, og Ibn Majah, bind 4:2840, s. 187.
Samleje med fanger blandt Bani Al-Mustaliq. Bukhari, bind 9:506, s. 372; Abu Dawud, bind 2:2167, s. 582
»Abu Sa’id Al-Khudri berettede, at mens han sad sammen med Allahs Apostel, sagde han: ’Åh, Allahs Apostel, vi får kvindelige fanger som vores andel af krigsbyttet, og vi er interesserede i deres pris. Hvad er din mening om coitus interruptus?’ [en seksuel praksis] Profeten sagde: ’Gør I virkelig det? Det er bedre for jer ikke at gøre det. Intet menneske, som Allah har bestemt skal eksistere, vil undgå at blive til.» Bukhari, bind 3:432, s. 237. Se også Bukhari, bind 5, bog 59, nr. 459, s. 317; bind 7:136-137, s. 102-103; bind 8:600, s. 391; Abu Dawud, bind 2:2166, 2168, s. 582
»Efter fordelingen af krigsbyttet må en mand have samleje med den kvindelige slave, når der er gået en menstruationsperiode, hvis hun ikke er gravid. Hvis hun er gravid, bør man vente, indtil hun har født barnet. Dette er den opfattelse, som Malik, al-Shafi’i og Abu Thawr tilslutter sig. Abu Hanifah mener, at hvis både manden og hustruen er taget til fange sammen, fortsætter deres ægteskabelige bånd; de vil ikke blive adskilt. Ifølge flertallet af lærde vil de blive adskilt. Al-Awza’i hævder, at deres ægteskabelige bånd vil bestå, så længe de er en del af krigsbyttet. Hvis en mand køber dem, kan han adskille dem, hvis han ønsker det, og leve sammen med kvindeslaven efter én menstruationsperiode. (’Awn al-Ma’bud II.213)» Bemærk, at Muhammed giftede sig med Safiyah umiddelbart efter slaget. Abu Dawud, bind 2, fodnote 1479, s. 577-578.
1 Korintherbrevet 6:9-10 siger: »Ved I ikke, at de uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Lad jer ikke vildlede: hverken utugtige, afgudsdyrkere, ægteskabsbrydere, mandlige homoseksuelle eller mænd, der begår seksuelle handlinger med mænd, hverken tyve, grådige, drukkenbolte, smæder eller udpressere skal arve Guds rige.« (KJV)
En muslimsk kriger skal vente, indtil en kvindes menstruation er afsluttet, før han har samleje med hende. Abu Dawud, bind 2:2153-2154, s. 578
Fortalt af Ibn Muhairiz: Jeg mødte Abu Sa’id og spurgte ham om coitus interruptus. Abu Sa’id sagde: »Vi drog ud med Allahs Apostel på Ghazwaen mod Bani Al-Mustaliq, og vi tog nogle af araberne til fange. Den lange adskillelse fra vores hustruer tyngede os hårdt, og vi ønskede at praktisere coitus interruptus. Vi spurgte Allahs Apostel (om det var tilladt). Han sagde: »Det er bedre for jer ikke at gøre det. Intet menneske, som Allah har bestemt skal eksistere indtil Opstandelsens Dag, vil undgå at blive til.« Bukhari, bind 3:718, s. 432
Bemærk, at fangerne på ingen måde blev betragtet som »koner«. De var hverken koner eller medhustruer, ellers ville de ikke have set noget behov for at spørge Muhammed om dette.
I modsætning hertil lærer Det Gamle Testamente, at hvis en soldat ønskede en kvindelig fange, måtte han først gifte sig med hende og først efter at have ventet en måned, jf. 5. Mosebog 21:10-14.
At muslimer kan tvinge fanger til at have sex, kan måske komme som en overraskelse, ikke kun for nogle vesterlændinge. Selv mange muslimer, der ikke er særlig fortrolige med deres egne hadither, ved måske ikke, at Muhammed og muslimer historisk set gjorde dette. Det er helt rimeligt, at man ikke forventer, at en muslim tror på dette, medmindre der foreligger grundige beviser, så her er de grundige beviser.
»…Vi drog ud med Allahs Sendebud (fred være med ham) på felttoget til Bi’l-Mustaliq og tog nogle fremragende arabiske kvinder til fange; og vi begærede dem, for vi led under vores koners fravær (men samtidig) ønskede vi også løsepenge for dem. Så vi besluttede at have [sex] med dem, men under overholdelse af … Men vi sagde: Vi er i færd med en handling, mens Allahs Sendebud er blandt os; hvorfor ikke spørge ham? Så spurgte vi Allahs Sendebud (fred være med ham), og han sagde: Det gør ikke noget, hvis I ikke gør det, for hver eneste sjæl, der skal fødes frem til Opstandelsens Dag, vil blive født.” Sahih Muslim, bind 2:3571, s. 732-733.
Bemærk, at disse kvinder i dette citat på ingen måde blev betragtet som »koner«.
Bukhari, bind 7:22; bind 3:efter 436, bind 3:432; bind 5:459; bind 8:600 lærer ligeledes, at det er moralsk acceptabelt at tvinge kvindelige slaver til at have sex.
»Kan man rejse med en slavepige uden at vide, om hun er gravid eller ej? Al-Hasan så intet forkert i, at hendes herre kyssede eller kærtegnede hende.
Ibn 'Umar sagde: »Hvis en slavepige, der er egnet til at have seksuelt samleje, gives til nogen som gave, eller sælges eller frigives, bør hendes herre ikke have samleje med hende, før hun har haft én menstruation, for at være sikker på, at hun ikke er gravid, og der er ingen sådan nødvendighed for en jomfru.«
'Ata sagde: »Der er intet galt i at kærtegne sin gravide (1) slavepige uden at have samleje med hende. Allah sagde: »Undtagen med deres hustruer og de (kvindelige fanger), som deres højre hånd besidder (for i dette tilfælde kan de ikke bebrejdes).«” Fodnote (1) siger: »Gravid med en anden mand, ikke hendes nuværende herre.« Bukhari, bind 3, kap. 113, efter nr. 436, s. 239-240. (Den samme ’Ata som tidligere.)
»Og ’Ata brød sig ikke om at se på de slavepiger, der plejede at blive solgt i Mekka, medmindre han ønskede at købe dem.« Bukhari, bind 8:246, s. 162.
Muhammed blev spurgt om sex med slavepiger. – Det er i orden. Sahih Muslim, bind 2:3377, 3383–3388, s. 734–735. I modsætning hertil blev en mand i Det Gamle Testamente, der havde sex med en slave og ikke sin kone, dræbt.
Sex med fanger er tilladt. Sahih Muslim, bind 2:3371-3376, s. 733; Ibn Majah, bind 3:2517, s. 506
Sex med slavepiger er tilladt. Ibn-i-Majah, bind 1:89, s. 52; bind 3:1920, s. 158; bind 3:1927-1928, s. 162. Se også Ibn-i-Majah, bind 3:1851, s. 117.
Islam har endda et særligt ord for dette: en Umm Walad (eller um Walid) er en slavepige, der føder sin herres barn. Ibn-i-Majah, bind 3, fodnote 1, s. 257. Mariya var en um walid for Muhammed ifølge al-Tabari, bind 13, s. 58.
Barnet af en slavepige og hendes herre nævnes i Ibn-i-Majah, bind 3:2004, s. 207.
En muslimsk slaveejer må dog ikke se en slavepiges nøgenhed, hvis hun er gift med en anden. Abu Dawud, bind 1:496 og fodnote 198, s. 126.
Alle disse citater findes i muslimske bøger, man kan købe, så der er ingen egentlig hemmelighed her. Hvis du er opvokset på en muslimsk skole, har dine lærere måske ikke fortalt dig om denne del af islam. Måske fik du ikke den fulde historie at vide, da du besluttede at følge islam, og du tilsluttede dig islam under falske forudsætninger.
Hvis man læser Koranen (som jeg har gjort fra ende til anden), kan man overse mange ting, hvis man ikke kender terminologien. Nu hvor vi forstår, hvad »dem, som jeres højre hånd besidder« betyder, lad os se, hvad Koranen klart fastslår.
»Også (forbudt er) kvinder, der allerede er gift, undtagen dem, som jeres højre hånd besidder…« Sura 4:24.
»Dem, som jeres højre hånd besidder« nævnes også i sura 16:71.
»… afhold jer fra sex, undtagen med dem, der er forenet med jer i ægteskabsbåndet, eller (de fanger), som jeres højre hånd besidder – for (i deres tilfælde) er de fri for skyld,« Sura 23:5-6
»Og dem, der værner om deres kyskhed, undtagen med deres hustruer og de (fanger), som deres højre hånd besidder – for (da) kan de ikke bebrejdes,« Sura 70:29-30
Det er ikke tilladt at gifte sig med flere end »disse«, bortset fra dem, som jeres højre hånd besidder. Sura 33:52. Se også Sura 33:50. Så mere end fire »partnere« er i orden, så længe de andre blot er dem, som jeres højre hånd besidder.
Alle citaterne fra Koranen i denne video stammer, medmindre andet er angivet, fra Yusuf 'Alis oversættelse, og »(fanger)« findes ikke i den arabiske tekst, men er hans oversættelse. Tilsyneladende er det et forsøg på at blødgøre virkningen af »dem, som jeres højre hånd besidder«, men sandheden er, at det ikke er begrænset til fanger.
»Gift jer ikke med polyteistiske kvinder, før de er blevet sande troende. For en kvinde, der er en sand troende, er bedre end en kvinde, der er polyteist, selvom I måtte finde sidstnævnte meget tiltalende. Desuden må I ikke tillade jeres kvinder at gifte sig med polyteistiske mænd, før de er blevet sande troende. For en mand, der er en sand troende, er bedre end en mand, der er polyteist, selvom I måtte finde sidstnævnte meget tiltalende… Sura bind 2:221 (citater fra *Women In Islam*, s. 53)
»Hver gang Ibn ’Umar blev spurgt om ægteskab med en kristen eller jødisk kvinde, svarede han: ’Sandelig, Gud har gjort polyteistiske kvinder ulovlige for sande troende, og jeg kender ikke noget værre inden for polyteismen end, at en kvinde siger: ’Vores Herre er Jesus’, selvom han blot var en af Guds tjenere!’« Bukhari, bind 7:209, s. 155-156. Også citeret i *Women in Islam*, s. 53
Alligevel havde Muhammed mindst to konkubiner, der ikke var muslimer. Den kristne Maria og Rayhana/Raihana/Rayhanah bint Zayd/Zaid. Han havde også nogle slavinder ved siden af. Bukhari, bind 7:274, s. 210; Abu Dawud, bind 3:4458, s. 1249. Salmah var for eksempel en tjenestepige hos Muhammed. Abu Dawud, bind 3:3849, s. 1084. Al-Tabari, bind 12, s. 202, nævner også, at ’Umar havde til hensigt at give 10.000 dirham til hver af Muhammeds enker, men intet til Muhammeds slavinder. Konerne insisterede imidlertid på, at Muhammeds slavinder også hver skulle få 10.000 dirham.
Mohammed havde dog sandsynligvis aldrig sex med en andens kone. »Han [Mohammed] svarede: ›Skjul jeres kønsdele, undtagen for jeres kone og for dem, som jeres højre hånd besidder (slavepiger).‹« Abu Dawud, bind 3:4006, s. 1123
Kvinderne i Muhammeds højre hånd
»… afhold jer fra sex, undtagen med dem, der er forenet med jer i ægteskabsbåndet, eller (de tilfangetagne), som jeres højre hånd besidder – for (i deres tilfælde) er de fri for skyld,« Sura 23:5-6. Se også Sura 4:24
»Han [Muhammed] svarede: ’Skjul jeres kønsdele, undtagen for jeres hustru og for dem, som jeres højre hånd besidder (slavepiger).’« Abu Dawud, bind 3:4006, s. 1123
Abu Dawud, bind 3:4443-4445, s. 1244 viser, at det er i orden at have sex med en slavepige, som en mand ejer, men at en mand vil blive pisket for at have sex med sin kones slavepige.
Som det var typisk for velhavende arabiske mænd, havde Muhammed også et par slavepiger. Se Bukhari, bind 7:274, s. 210.
Salmah var en tjenestepige hos Muhammed. Abu Dawud, bind 3:3849, s. 1084
Maimuna var Muhammeds frigivne slavepige. Ibn-i-Majah, bind 3:2531, s. 514; Abu Dawud, bind 1:457, s. 118
Mohammed havde kortvarigt en »meget smuk« krigsfange, før han gav hende til Mahmiyah b. Jaz’ al-Zubaydi. al-Tabari, bind 8, s. 151
En af de slavepiger, der tilhørte Muhammeds husstand, begik utugt med en anden. Det var netop den »anden«-del, der udgjorde problemet. Abu Dawud, bind 3:4458, s. 1249
Mohammed kaldte på en sort slavepige for at få hende til at skjule Abu Dharr bag et forhæng, mens han tog et bad. Abu Dawud, bind 1:332, s. 87
Bukhari, bind 7:132, s. 101, siger, at man ikke skal piske sin kone, som man pisker en slave, for senere at sove med hende. (Det præciseres ikke, om slaverne er mænd eller kvinder, for på et andet tidspunkt (Ibn-i-Majah, bind 3:1983, s. 194) kritiserede Muhammed muslimske mænd for at slå deres koner på samme måde, som de slog deres slavinder.)
”’Hvordan kan nogen af jer slå sin kone, som man slår en kamelhingst, og derefter omfavne (gå i seng med) hende?’ Og Hisham sagde: ’Som man slår sin slave.’” Bukhari, bind 8:68, s. 42.
www.AnsweringIslam.org er en meget omfattende hjemmeside, der præsenterer og diskuterer mange aspekter af islam.
Arbery, A.J. The Koran Interpreted, Macmillian Publishing Co., 1955.
Ali, Maulawi Shr. The Holy Qur’an: Arabic Text and English Translation. Islam International Publications Limited. 1997 (Dette er udgivet under auspicierne af Ahmadiyya-muslimerne)
Hasan, Prof. Ahmad. *Sunan Abu Dawud: engelsk oversættelse med forklarende noter*. Sh. Muhammad Ashraf Publishers, Booksellers & Exporters, 1984 (tre bind)
Al-Tabaris historie. Redaktionskomité bestående af Ihsan Abbas m.fl. Bind 1-11. SUNY Press.
Den Hellige Koran: Engelsk oversættelse af betydningerne og kommentar. Oversat af 'Abdullah Yusuf 'Ali. Revideret og redigeret af Præsidiet for Islamisk Forskning, IFTA, Opfordring og Vejledning. Kong Fahds Trykkeri for Den Hellige Koran. (uden dato)
Khan, Dr. Muhammad Muhsin (oversætter). Oversættelse af betydningen af Sahih Al-Bukhari, arabisk-engelsk. Det Islamiske Universitet, Al-Medina Al-Munawwara, AL MAKTABAT AL SALAFIAT AL MADINATO AL MONAWART. Uden dato, uden copyright.
Malik, Muhammad Farooq-i-Azam. Engelsk oversættelse af betydningen af AL-QUR’AN: Vejledningen for menneskeheden. Institut for Islamisk Viden. 1997.
Sahih Muslim af Imam Muslim. Oversat til engelsk af 'Abdul Hamid Siddiqi. International Islamic Publishing House. (uden dato)
Sunan Ibn-i-Majah af Imam Abu Abdullah Muhammad b. Yazid ibn-i-Majah al-Qazwini. Oversat af Muhammad Tufail Ansari. Kazi Publications 121-Zutgarnain Chambers, Ganpat Road, Lahore, Pakistan. Verdensomspændende ophavsret 1993 Zaki Publications Lahore Pakistan.
Sunan Nasa’i oversat af Muhammad Iqbal Siddiqi. 1994 Kazi Publications.
The NIV Study Bible: New International Version, Zondervan Bible Publishers. 1985.
For mere information, besøg www.MuslimHope.com